Afstemningen om den nye Danmarkskanon er nu slut, og vi vil gerne takke alle jer, som har deltaget og bidraget med diskussioner, arrangementer, forslag og stemmer.

Mandag d. 12 december 2016 vil den nye Danmarkskanon blive offentliggjort her på siden.

Medmenneskelighed

Det er en grundlæggende del af den danske selvforståelse, at samfundet engagerer sig for de svage og hjælper lande i nød. Der appelleres ofte til medmenneskelig forståelse i debatter om f.eks. krige, flygtninge eller sociale skævheder. Medmenneskeligheden er idealet for FN´s menneskerettigheder.

Læs mere

Velfærdssamfundet

I det danske velfærdssamfund nyder borgerne en høj grad af beskyttelse mod sociale og fysiske risici og har gavn af en række offentlige goder. Velfærdsgoderne i Danmark er f.eks. økonomisk støtte i tilfælde af arbejdsløshed, sygdom, forskellige former for handicap og alderdom, til børnepasning, ældreomsorg, pleje af kronisk syge samt ikke mindst offentligt støttet skolegang og uddannelse.

Læs mere

Kønsligestilling

Det danske samfund bygger på ligeværdighed mellem kønnene, det vil sige, at mænd og kvinder skal have samme rettigheder og muligheder. At gå ind for ligestilling mellem kønnene betyder, at ingen person må nyde særlige privilegier, udsættes for diskrimination eller se sin frihed begrænset på grund af sit køn.

Læs mere

Frisind

Det danske frisind bygger på en præmis om, at alle mennesker skal have ret til at bestemme over deres eget liv. At udvise frisind betyder at have en fordomsfri og tolerant indstilling og tankegang. Frisindet gælder andre, der ikke ligner en selv, eller som ikke deler ens egne holdninger og normer. Frisindet. Det er beslægtet med frihedsbegrebet og derved en del af demokratiets værdigrundlag.

Læs mere

Frihed

Frihed er den grundlæggende værdi for det danske demokrati. I den vestlige tradition hænger folkets frihed sammen med den enkelte borgers frihed, fordi folkelig selvbestemmelse anses for at være en forudsætning for, at den enkelte kan udfolde og udtrykke sig frit og leve et lykkeligt liv. Den demokratiske frihed er dog ikke ubegrænset. Man har frihed under ansvar for sine handlinger.

Læs mere

Folkelige bevægelser

De ”folkelige bevægelser” opstod i løbet af 1800-tallet med ambitioner om på forskellige vis at reformere samfundet. 1800-tallets folkelige bevægelser regnes for at være afgørende for skabelsen af det moderne danske samfund og den demokratiske tradition. Nutidens folkebevægelser er udtryk for, at der i Danmark stadig er en tradition for, at befolkningen tager aktivt del i demokratiet og udviklingen af samfundet.

Læs mere

Det danske sprog

Det danske sprog er modersmål for mere end 90 procent af befolkningen i Danmark. Sproget er ikke blot et kommunikationsredskab; det er en kulturbærer. Det danske sprog afspejler den danske historie – gennem ordforrådet og udtryk, som fortæller om landets egne traditioner, f.eks. via landbokulturen eller den maritime kulturarv, og gennem de begreber og talemåder, der er kommet til Danmark fra andre lande.

Læs mere

Folkeoplysning

Der findes næppe den dansker, der ikke har været på højskole, gået på aftenskole, været med i en forening eller benyttet biblioteket. Centralt for ideen om folkeoplysning står den enkeltes aktive engagement i sin egen dannelse som demokratisk samfundsborger.

Læs mere

Tillid

Den danske tillidskultur bygger på en forventning om, at ens medborgere og offentlige institutioner er troværdige. Tilliden afhænger af, at der i et samfund findes fælles normer og moralske værdier, samt en forestilling om fælles interesser og offentlige institutioner, der behandler alle borgere ligeligt og er frie for korruption.

Læs mere

Danmark i verden

Danmark har udviklet sig i samspil med omverdenen. Værdier som demokrati, oplysning, frihed og lighed er kommet til landet udefra. At disse værdier ikke kun er danske, gør dem ikke mindre vigtige eller relevante. Tværtimod er det at kunne tage ved lære af andre og selv inspirere andre i sig selv en vigtig værdi.

Læs mere

Andelstanken

Andelsorganisering er en måde at kombinere en forretning med en forening. I en andelsforening er medlemmerne også ejerene, og alle medlemmer har stemmeret. Hvert medlem har én stemme – i modsætning til aktieselskaber, hvor indflydelsen afhænger af, hvor mange aktier man har. I Danmark har andelsformen været så udbredt, at udlandet tit har omtalt landet som ”andelslandet Danmark” og set formen som en del af en særlig dansk samfundsmodel.

Læs mere

Hygge

Idéen om hygge fylder meget i danskernes selvbevidsthed. Hygge betragtes som en særlig måde at være sammen på under afslappede forhold. Hygge har sit eget ord, og mange siger, at det ikke kan oversættes. Det er ikke mange udlændinge, der besøger Danmark, der ikke straks bliver præsenteret for ordet og for hyggens betydning.

Læs mere

Kort magtdistance

Det danske samfund er efter manges opfattelse præget af kort afstand mellem folket og magthaverne, mellem høj og lav, ligesom der er en uhøjtidelig og antiautoritær tilgang til magten. Den korte magtdistance gælder ikke kun i politiske forhold men også i børneopdragelsen, hvor danske forældre og lærere i udpræget grad opfordrer til selvstændighed hos børn og elever, og der generelt altid kan stilles spørgsmål til autoriteter.

Læs mere

Lighed for loven

Danmark ligger ofte i toppen af internationale målinger om tillid, lav korruption, tryghed og lykke. Det hænger blandt andet sammen med, at de fleste stoler på, at deres grundlæggende rettigheder er sikret, idet retssystemet er uafhængigt, og alle er lige for loven. Det er kernen i retsstatsprincipperne. De foreskriver lighed for loven, og at staten ikke kun skal håndhæve loven men også selv er underlagt den.

Læs mere

Landskaber og bygningskultur

Følelsen af tilknytning til et land hænger som regel sammen med bestemte steder, landskaber, naturforhold og vejrtyper. I mange populære sange udtrykkes kærligheden til det danske landskab og de danske kyster. Identifikationen med bestemte steder, naturforhold og bymiljøer præger derfor danskeres mentalitet og selvforståelse.

Læs mere

Plads til forskellighed

Befolkningen i Danmark er karakteriseret af mangfoldighed. Forskellighederne findes f.eks. i regionale særpræg, etniske og religiøse mindretal og seksuelle minoriteter. Mulighederne for denne forskellighed er til dels grundlovssikret og til dels baseret på en tradition for respekt og hensyntagen til andre. At give plads til forskellighed kan modarbejde polarisering i samfundet.

Læs mere

Foreningsliv og frivillighed

Foreninger udgør en grundlæggende måde at organisere fællesskaber på i hele Danmark. Foreninger er ét af de steder i samfundet, hvor mennesker har mulighed for at mødes og få kendskab til hinanden på tværs af sociale forskelle. I foreningslivet kan børn, unge og voksne lære om demokrati og medbestemmelse.

Læs mere

Håndværk

Den danske håndværkstradition spænder bredt: skibsbyggeri, madkultur, tekstil, møbelhåndværk, design i bred forstand, keramik, arkitektur, byggekvalitet, industri og meget mere. Håndværk bygger både på viden og traditioner, der er overleveret fra generation til generation, og på evnen til at tænke nyt og være kreativ.

Læs mere

Den kristne kulturarv

Danmark har i over 1000 år været en del af den kristne kulturkreds. Kristendommens begreb om næstekærlighed og de protestantiske tanker om arbejdets vigtige betydning, det personlige ansvar og alle menneskers lighed over for Gud har sat deres spor helt op i det moderne Danmark. Selv om der er megen diskussion om religionens rolle i samfundet i dag, er folkekirken stadig et nationalt symbol for mange mennesker.

Læs mere

Deltagende folkestyre

Et demokrati er en styreform, som grundlæggende bygger på, at folket bestemmer. I praksis betyder det, at folket vælger repræsentanter til at styre landet for sig. I Danmark er der en særlig tradition for at mene, at folkestyret forudsætter borgernes aktive deltagelse. Denne demokratiske kultur skal passes og plejes og kræver derfor de rette livsbetingelser.

Læs mere