Kommende arrangementer

Få dit arrangement i kalenderen

I løbet af de sidste måneder har der været afholdt kanonarrangementer rundt om i hele landet. Kulturministeriet har selv afholdt 5 store kanontræf, og vi har været rundt i hele landet med vores kanon-cykel for at samle forslag ind. Der er fortsat kanon-aktiviteter i kalenderen, og du kan også stadig downloade vores debatkit og selv afholde debatter.

LÆS MERE OG DOWNLOAD DEBATKIT HER

 

Afholdte arrangementer

jun 17
Logo-Folkemødet2016_deltager_RGB

Kanon-quiz på Folkemødet på Bornholm

Abdel Aziz Mahmoud er quizmaster, når Bertel Haarder sammen med politikere og kulturfolk dyster i ministerens Danmarkskanon. Ved deltagerne overhovedet noget om dansk kultur og værdier? Det hele foregår i Højskolernes telt, fredag den 17. juni kl 19:00-19:45

Læs mere i Folkemødekalenderen
aug 20
Foto: Mette Bom

Danmarkskanonen til Copenhagen PRIDE 2016

Danmarkskanonen deltager ved Copenhagen Pride Week i uge 33      

Læs mere om CPH Pride
aug 25
paneldebat Kulturmødet Mors

Kanondebat på Kulturmødet Mors

Torsdag den 25. august kl.17.00-18.15 er der kanondebat og -quiz på Kulturmødet Mors. Arrangementet indledes med et interview med kulturministeren, og derefter er der kanonquiz med blandt andre ministeren, Marianne Jelved, Søren Søndergaard og Morten Messerschmidt.

læs mere på Facebook
sep 5
Eksistensfilosofisk Akademi Anna Kornum Danmarkskanon

Forelæsningsrække på Københavns Hovedbibliotek

Eksistensfilosofisk Akademi præsenterer en åben forelæsningsrække med temaet eksistens. Forelæsningerne foregår på Københavns Hovedbibliotek hver mandag kl. 17-19 fra den 5. september til den 12. december og er åbne for enhver.  

Læs mere på Eksistensfilosofisk Akademis Facebookside
sep 6
Erik Lindsø portræt Holbæk Bibliotek Danmarkskanon

Foredrag og debat på Holbæk Bibliotek

D. 6. september kl. 19 har Holbæk Bibliotek inviteret journalist, højskolemand, humorist og fremragende foredragsholder Erik Lindsø til at tale om noget af det mest danske – det danske sprog. Efterfølgende er der debat under overskriften “Det særligt danske og den danske DNA”.        

Læs mere på Holbæk Biblioteks hjemmeside
sep 7
per vers thisted bibliotek

Debataften med Per Vers på Thisted Bibliotek

D. 7. september inviterer Thisted Bibliotek til workshop og paneldebat under overskriften “På kanten til en Danmarkskanon”. Per Vers er moderator. Arrangementet er gratis.

Læs mere på Facebook-eventet
sep 8
ufm

Kanon-workshop på Ungdommens Folkemøde

Den 8. og 9. september er der Ungdommens Folkemøde i Søndermarken på Frederiksberg. Kulturminister Bertel Haarder åbner folkemødet og Kulturministeriet har stand nr. B29, som du begge dage kan komme forbi bidrage med dit forslag. Fredag fra 15-17 er der workshop om Danmarkskanonen.

Læs mere på Facebook
sep 14
jepppe-aakjaer

Foredrag om Jeppe Aakjær på Horsens Bibliotek

D. 14. september 2016 inviterer Horsens Bibliotek til fejring af at der er 150 siden Jeppe Aakjær blev født. Lektor Henning Linderoth, formand for Aakjærselskabet på Jenle vil holde foredrag om Aakjærs liv, udgivelser og eftermæle.  

Læs mere
sep 17
Nyborg Slot

Danehof 2016 – Nyborgs bidrag til Danmarkskanonen

D. 17. september kl. 14 – 18 afholdes “Danehof 2016″ på Nyborg Slot. Journalist Poul Erik Skammelsen er vært og oplægsholderne er tidligere folketingsmedlem Britta Schall Holberg, komiker Omar Marzouk og  kulturminister Bertel Haarder. Derefter er der debat som skal ende med fem forslag til Danmarkskanonen. Billetter er gratis men skal bestilles.    

Læs mere og bestil biletter
sep 21
Spinderipiger Vejle

Foredrag om industrialiseringens mennesker på Kulturmuseet i Vejle

D. 21. september kl. 19-21 inviterer Kulturmuseet i Vejle til foredrag med Lisbeth Aagaard Lykke, der er museumsinspektør ved VejleMuseerne. Hun vil under overskriften “Industrialiseringens mennesker” fortælle om den industrielle revolution, som blev afgørende for, hvordan vores arbejdsliv og forbrug ser ud i dag men også havde omfattende konsekvenser for vores forhold til hinanden som mennesker. Efter foredraget opfordres publikum til at bidrage.  

Læs mere
sep 26
vicky-waqas

Vicky Waqas fra Outlandish på Horsens Bibliotek

D. 26. september 2016 har Horsens Bibliotek besøg af tidligere Outlandish-medlem Waqas A. Qadri. Han holder foredrag om sin opvækst og bandets karriere tager han fat om problemerne og udfordringerne ved at vælge en anden vej, end den ens forældre havde tænkt, og hvor vigtigt det er at have den næsten altafgørende støtte og accept fra dem. Foredraget er krydret med musikalske indslag.  

Læs mere
sep 27
Olav Hesseldahl

Foredrag på Brandbjerg Højskole: Hvor går danskheden hen?

D. 27. september kl. 19.30-21.00 inviterer Brandbjerg Højskole til en tur rundt i den danske ungdom. Olav Hesseldahl, stifter af Ungdomsbureauet og initiativtager til Ungdommens Folkemøde, vil berette om sine perspektiver på ungdommens ve og vel og danskhed i almindelighed og derigennem sætte danskheden til debat. Der vil blive serveret kaffe, te og kage undervejs. Det er gratis at deltage, men tilmelding kræves.

Læs mere og tilmeld dig her
sep 28
foto-andelsbevaegelsen-samtalesalon

Samtalesalon i Maribo: Andelsbevægelsen

D. 28. september kl. 19-21 inviterer LollandBibliotekerne og GuldborgsundBibliotekerne til samtalesalon i Pilgrimshuset Maribo. Museumsdirektør Ulla Schaltz fra Museet Lolland-Falster er vært for en dialog om andelsbevægelsen i Danmark, og om den danske kulturarv. Arrangmentet er gratis.  

Læs mere
okt 4
cykelikon

Cykelsafari i Flensborg

Find kanoncyklen på cykelsafari i Flensborg d. 4. Oktober på Förde Park kl. 11.00-14.00 og ved SuperBrugsen på Bovvej 9 i Padborg kl. 15.30-18.00. Vi uddeler lakridser og indsamler forslag!  

Læs mere
okt 4
danskhedens-fremtid

Debat på Brandbjerg Højskole: Danskhedens fremtid?

D. 4. oktober kl. 19.30-21.00 er der debat på Brandbjerg Højskole om danskhedens fremtid med oplæg fra Amir Hussain, som har læst Design Management på IBA med praktikforløb i London og Los Angeles og desuden er cand.Negot Arabisk i Marketing og Kommunikation fra Syddansk Universitet og arbejder hos Røde Kors. Gratis – tilmelding er nødvendig.    

Læs mere
okt 4
faellessang

Fællessang fra Højskolesangbogen på Horsens Bibliotek

D. 4. oktober 2016 inviterer Horsens Bibliotek fællessang med udgangspunkt i Højskolesangbogen. Hanne Korsgaard Sundbøll akkompagnerer og fortæller om sangene. Entré på 20 kr. betales ved indgangen.  

Læs mere
okt 5
dansk_centralbibliotek_flensborg__wwwalpha-fde_300x200

Kanon-arrangement i Flensborg

Den 5. oktober afholdes der kanon-arrangement på Dansk Centralbibliotek i Flensborg arrangeret af Sydslesvigsk Forening, Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Flensborg Avis og JydskeVestkysten. Arrangementet varer hele dagen og er en form for folkemøde med dialog og oplysning om danske værdier.

Dansk Centralbibliotek i Flensborg
okt 5
Ungehøring banner European People’s College Danmarkskanon

Ungehøring på Københavns Hovedbibliotek

I oktober inviterer European People’s College og Københavns Hovedbibliotek gymnasieelever og elever på ungdomsuddannelser til at deltage i et demokratisk eksperiment: Ungehøringen. Arrangementet foregår i tidsrummet 9-15 følgende dage: Onsdag 5. oktober, torsdag 6. oktober og tirsdag 11. oktober. Tilmelding er nødvendig.  

Læs mere på Københavns Bibliotekers hjemmeside
okt 5
gammel-bil

Erindring - at være dansk i dag og før i tiden

D. 5. oktober kl. 13-15 inviterer Vejle Bibliotek til debat på Plejecenter Gulkrog. Der er oplæg fra Poul Ulrich Jensen, forfatter til bogen ”Gulkrog – et Vejlekvarters historie”. Han har netop udgivet ”75 år med ØsterBO” om en af byens store boligforeninger. Poul Ulrichs oplæg tager udgangspunkt i erindringer om opvækst, familieliv og oplevelser fra områderne fra 1940’erne til i dag. Det er gratis at deltage.

Læs mere
okt 5
Three speech bubbles drawn with chalk on a blackboard

Debat og samtale på Hovedbiblioteket i Viborg

D. 5. oktober kl. 13-14:30 inviterer Hovedbiblioteket i Viborg til debat- og samtalearrangement om hvad Viborg skal give videre til Bertel Haarders Danmarkskanon. Du kan bl.a. møde Gunnar Madsen fra ”Den Grønne Sofa” og Karl Engelbrecht, tidligere Kulturchef i Viborg Kommune. Undervejs inddrages publikum og arrangementet slutter med fælles debat.    

Læs mere
okt 5
ozlem

Foredrag og dialog med Özlem Cekic på Horsens Bibliotek

D. 5. oktober 2016 inviterer  Horsens Bibliotek til foredrag og dialog med Özlem Cekic med overskriften “Der mere der binder os sammen end der skiller os ad”. Der bliver lejlighed til at stille spørgsmål og give sin mening til kende.  

Læs mere
okt 5
kvindebrev Nakskov

Samtalesalon i Nakskov: Er kvindebevægelsen kulturarv?

D. 5. oktober 2016 inviterer LollandBibliotekerne til samtalesalon på Risteriet i Nakskov. Turistchef Marie Louise Friderichsen agerer samtalevært og skaber rammen for en spændende aften med masser af dialog om kvindebevægelsen. Arrangementet er gratis.  

Læs mere
okt 7
kamera

Se mit Danmark: Hvordan fotograferer man en værdi?

I flere uger har eleverne på Medieskolernes Grundforløb og Visuel HF battlet i en foto-konkurrence. Eleverne har knipset løs med kameraerne for at finde interessante vinkler på nogle af de kulturelle samfundsværdier, som former Danmark. Det bedste skud kåres af et dommerpanel d.  7. oktober kl. 13-14:30 på Viborg Hovedbibliotek. Dagen byder på snak om fotos og værdier. Alle er velkomne.  

Læs mere
okt 10
juelsminde-bibliotek

Samtalesalon på Juelsminde Bibliotek

D. 10. oktober kl. 19:00-21:00 inviterer Hedensted Bibliotekerne til et debatarrangement om Danmarkskanonen på Juelsminde Bibliotek. Alle er velkomne! Jo flere forskellige generationer, politiske overbevisninger, fag, religioner og personlige erfaringer, vi kan samle, jo mere interessante bliver samtalerne – og jo mere mangfoldig bliver forslagene til Danmarkskanonen, som vi producerer på stedet. Arrangementet gratis.  

Læs mere
okt 10
cykelikon

Cykelsafari i Vollsmose

Find kanon-cyklen på cykelsafari i Vollsmose d. 10. oktober ved Odense Zoo kl. 10.00-12.00, på Vollsmose Torv kl. 12.30-14.30 og ved Bauhaus kl. 16.30-18.00. Vi uddeler lakridser og indsamler forslag!

Læs mere
okt 10
Højskole Nakskov

Samtalesalon: Er højskolerne dansk kulturarv?

10. oktober kl. 19-21 på Café Risteriet, Østre Boulevard 17 i Nakskov afholdes samtalesalon om Højskolebevægelsen. Her kommer forstanderparret Christian Schou og Jannie Lehmann fra Højskolen Marielyst med et oplæg, der kan bruges i den efterfølgende dialog. Arrangementet er gratis og der kræves ingen tilmelding.  

Læs mere
okt 11
silkeborg-bibliotek

Samtalesalon på Silkeborg Bibliotek

D. 11. oktober kl. 14-15 inviterer Silkeborg Bibliotek til samtalesalon om Danmarkskanon. Kom og vær med i en samtale om, hvad vi er formet af og fælles om. Konkrete forslag til kanonlisten bliver efter salonen indsendt til Kulturministeriet. Det er gratis, mød bare op!

Læs mere
okt 11
vollsmose

Kanon-arrangement i Vollsmose Kulturhus

D. 11. oktober afholdes der kanon-arrangement i Vollsmose Kulturhus. Kom og mød 4 unge Kulturmøde-ambassadører, 3 talentfulde musikere fra CNUS (Carl Nielsen Ungdoms Symfoniorkestret) samt rapperne Zahida og Bayoumi. Du kan også deltage i en samtalesalon med Helle Solvang fra Sproglaboratoriet på P1 og Nadja Pass fra Samfundslaboratoriet Borgerlyst. Kulturministeriets kanoncykel er på cykelsafari d. 10. oktober forskellige steder i Vollsmose.

Læs mere
okt 11
ung-i-danmark-lille

Debat i Ungehuset VÆRKET: Ung i Danmark

D. 11. oktober kl. 16.00-17.30 inviterer Ungehuset VÆRKET, Vejle Bibliotekerne  og Debatten for Katten til debat om hvad der er det særlige ved at være ung i Danmark? Unge mellem 15 og 25 år inviteres til en debat om, hvad der er det særlige ved at være ung i Danmark og ung i et multietnisk land. Det er gratis at deltage.

Læs mere
okt 11
Kolding Bibliotek
©2007 Kolding bibliotek/Palle Peter Skov

Samtalesalon på Kolding Bibliotek

D. 11. oktober kl. 10-12 inviterer Kolding Bibliotek i samarbejde med Teatret MungoPark til teater, kaffe og samtalesalon i anledningen af den kommende Danmarkskanon. Samtalesalon er en struktureret metode, hvor værten styrer hvornår man snakker, med hvem og om hvad. I løbet af salonen vil der være mulighed for at komme med egne input til den officielle Danmarkskanon. Arrangementet er gratis.  

Læs mere
okt 12
lille-religion-kult-eller-kultur

Debat i Vejle: Religion – kult eller kultur?

D. 12. oktober kl. 19.30-21.30 inviterer Vejle Bibliotek til debat på Hotel Haraldskær. Efter et kort oplæg ved Ulrik Overgaard, sognepræst i Skibet Sogn og ph.d. i kirkehistorie fra Aarhus Universitet, er der debat om hvorvidt religionen fortsat skal have en rolle i vores fælles kulturelle, danske identitet. Arrangementet er gratis.  

Læs mere
okt 13
Andelsbevaegelsen og brugsforeningerne Give

Debataften i Huset Give: Andelsbevægelse, brugsforening og forbrug

D. 13. oktober kl. 19-21 inviterer bibliotek og kulturhus Huset Give i samarbejde med Give-Egnens Museum til debataften, hvor Danmarks værdier vil blive diskuteret. Give-Egnens Museum indleder med en fortælling om andelsbevægelsen, brugsforeningerne og forbrug på Give-egnen. Du behøver ikke forberede dig eller vide noget om Danmarkskanonen på forhånd. Det er netop forskelligheden og jeres personlige forslag, vi efterlyser. Arrangementet er gratis.  

Læs mere
okt 13
jelling-musikfestival-jelling-byens-hus

Debataften i Byens Hus i Jellinge: Festivalkultur og frivillighed

D. 13. oktober kl. 19-21 inviterer Jelling Bibliotek inviterer til en debataften. I Jelling er der tradition for en stor grad af frivillighed. Derfor vil arrangementet indledes med et oplæg af  festivalleder Lars Charlie Mortensen fra Jelling Musikfestival om festivalkultur og frivillighed. Dernæst lægges der op til debat blandt deltagerne om Danmarkskanonen.    

Læs mere
okt 13
christiansfedld-bibliotek

Samtalesalon på Christiansfeld Bibliotek

D. 13. oktober kl. 19-21 inviterer Christiansfeld Bibliotek i samarbejde med Teatret MungoPark til teater, kaffe og samtalesalon i anledningen af den kommende Danmarkskanon. Samtalesalon er en struktureret metode, hvor værten styrer hvornår man snakker, med hvem og om hvad. I løbet af salonen vil der være mulighed for at komme med egne input til den officielle Danmarkskanon. Arrangementet er gratis.

Læs mere
okt 14
cykelikon

Cykelsafari i Aarhus

Find kanoncyklen på cykelsafari i Aarhus d. 14. oktober ved Kofoeds Skole kl. 10.00-12.00, ved Folkestedet kl. 12.45-14.45 og ved DOKK1 kl. 15.15-17.30. Vi uddeler lakridser og indsamler forslag!  

Læs mere
okt 15
14449859_696023233885826_6014339402966698480_n

...OG DET VAR DANMARK?

Fra d. 15 oktober til d. 23. oktober danner Skamlingsbanken rammen om et stort land-art-projekt med 25 kunstværker i hele området, der inviterer til dialog og refleksion over hvad der er dansk? Sæt kryds i kalenderen og tag på tur med hele familien i efterårsferien, for at blive rørt, ramt og rusket af et evigt aktuelt emne. En del af kunstværkerne samler input til Danmarkskanon.

Læs mere
okt 17
Kris Herman

Kanon-arrangement i FO-byen i Aarhus

D. 17. oktober afholdes der kanon-arrangement i FO-byen i Aarhus.  På programmet er bl.a. musik fra den århusianske sanger og sangskriver Kris Herman og en samtalesalon med Helle Solvang fra Sproglaboratoriet på P1 og Nadja Pass fra Samfundslaboratoriet Borgerlyst. Hold også øje med Kulturministeriets kanoncykel/ cykelsafari som d. 14. oktober uddeler lakridser og indsamler forslag forskellige steder i Aarhus.    

Læs mere
okt 18
cykel-og-flag-vejle

Debat i Børkops Kulturhus: Danskhed og det folkelige

D. 18. oktober kl. 19-21 inviterer Vejle Bibliotek til debat i Børkops Kulturhus, MarKant. Verner Helwig Pedersen, der er sognepræst i Gauerslund Sogn, vil holde et oplæg om danskhed med udgangspunkt i det, der skete i 1800-tallet med grundlov, folkehøjskole, folkekirke, folkeskole mm. Herefter er der debat. Der er gratis adgang.

Læs mere
okt 21
cykelikon

Cykelsafari i Herlev

Find kanoncyklen på cykelsafari i Herlev d. 21. oktober ved Hjortespringbadet kl. 10.00-12.00, på Bangs Torv kl. 13.00-15.00, og ved Change i Herlev Bymidte kl. 15.30-17.30. Vi uddeler lakridser og indsamler forslag!

Læs mere
okt 22
cykelikon

Cykelsafari i Holbæk

Find kanoncyklen på cykelsafari i Holbæk d. 22. oktober på  Torvet kl. 10.00-12.00, ved Kvickly i Slotscenteret kl. 12.30-14.30 og ved KIWI på Mellemvang kl. 15.30-17.30. Vi uddeler lakridser og indsamler forslag!  

Læs mere
okt 24
biblio-2

Danmarkskanon Nordfra - Danmark med nye øjne

D. 24. oktober 2016 kl. 16-18 inviterer Frederikshavn bibliotek til en debat om hvad danskhed er – primært for de danskere der er nye til landet. Ôzlem Cekic holder et oplæg om danske værdier og danskhed og kommer dernæst med et bud på, hvad der er typisk dansk. Dernæst sætter Ôzlem emnet til debat.

Læs mere
okt 24
14449859_696023233885826_6014339402966698480_n

Danmarkskanon - Samtale og debat

24. oktober på Ringkøbing Gymnasium. På Ringkøbing Bibliotek vil vi gerne sætte fokus på Danmarkskanonen, og inviterer til en formiddag med samtale og debat, hvor vi alle forhåbentlig kan blive klogere på hvad en Danmarkskanon egentlig er, og hvad vi putter i den. Elever fra Ringkøbing Gymnasium og bl.a. Tage Elkjær, tidligere formand for Ældresagen i Ringkøbing Holmsland vil give...

Læs mere
okt 24
Farshad Kholghi

Kanon-arrangement på Herlev Gymnasium

D. 24. oktober afholdes der kanon-arrangement på Herlev Gymnasium. Debattør, skuespiller og foredragsholder Farshad Kholghi holder oplæg før debatten og der er samtalesalon med Helle Solvang fra Sproglaboratoriet på P1 og Nadja Pass fra Samfundslaboratoriet Borgerlyst.

Læs mere
okt 24
Michael Ejstrup Vejle

Foredrag og debat på Vejle Bibliotek

D. 24. oktober kl. 19-21 inviterer Vejle Bibliotek til foredrag med Michael Ejstrup, der er forskningschef i sprog, ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, om kulturens evige foranderlighed og tendens til stor mangfoldighed. Efter foredraget opfordres publikum til at bidrage med erindringsglimt og personlige erfaringer.

Læs mere
okt 24
vamdrup-bibliotek

samtalesalon på Vamdrup Bibliotek

D. 24. oktober inviterer Vamdrup Bibliotek i samarbejde med Teatret MungoPark til teater, kaffe og samtalesalon i anledningen af den kommende Danmarkskanon. Samtalesalon er en struktureret metode, hvor værten styrer hvornår man snakker, med hvem og om hvad. I løbet af salonen vil der være mulighed for at komme med egne input til den officielle Danmarkskanon. Arrangementet er gratis.        

Læs mere
okt 24
rander-bibliotek-oest

Samtalesalon på Randers Bibliotek Øst

D. 24. oktober kl. 19:00-20:30 inviterer Randers Bibliotek Øst til et debatarrangement om Danmarkskanonen. Alle er velkomne! Jo flere forskellige generationer, politiske overbevisninger, fag, religioner og personlige erfaringer, vi kan samle, jo mere interessante bliver samtalerne – og jo mere mangfoldig bliver forslagene til Danmarkskanonen, som vi producerer på stedet. Arrangementet gratis.  

Læs mere
okt 24
erik2

Danmarkskanon på Holbæk Bibliotek: Er den danske sang en del af Danmarks DNA?

 D. 24. oktober 2016 kl. 19 inviterer Holbæk Bibliotek til debat-arrangement om fællessangen – det mest danske ved det danske. Kom og hør, tal og syng når højskolelærer og forfatter Erik Lindsø kommer på besøg.    

Læs mere
okt 25
lille-landbruget-og-det-danske

Debataften i Egtved: Landbruget og det danske

D. 25. oktober kl. 19.30-21.00 inviterer Vejle Bibliotek til debataften i Roberthus i Egtved. Landmand og forfatter Jens Simonsen fortæller om landbrugets historiske og nuværende betydning i forhold til, hvad der er særligt dansk. Fra at være den bærende livsform for danske familier er det i dag erhvervet, der leverer fødevarer til danske familier. Det er gratis at deltage.

Læs mere
okt 25
lunderskov-bibliotek2

Samtalesalon på Lunderskov Bibliotek

D. 25. oktober 2016 kl. 19-21 inviterer Lunderskov Bibliotek i samarbejde med Teatret MungoPark til teater, kaffe og samtalesalon i anledningen af den kommende Danmarkskanon. Samtalesalon er en struktureret metode, hvor værten styrer hvornår man snakker, med hvem og om hvad. I løbet af salonen vil der være mulighed for at komme med egne input til den officielle Danmarkskanon. Arrangementet er gratis.

Læs mere
okt 26
7000-gode-grunde-til-det-danske-sprog

En aften om sprog: 7000 gode grunde til at føle sig dansk

D. 26. oktober 19.30-21.30 inviterer Fredericia Bibliotek, Fredericia Dagblad og Fredericia Gymnasium til en aften om det danske sprog. Oplæg af forfatter og analytiker Dennis Nørmark om identitetsfølelse og af Claus Nivå fra DM i Poetry Slam om spoken-word bevægelsen. Freestyle-rapper Pelle Møller med improviserer vers, der tager udgangspunkt i ord og oplæg.

Læs mere
okt 26
danmarkskanonen-invitation-pizza

Pizza og en snak om danske værdier på Viby Bibliotek

D. 26 oktober 2016  19:00-21:00 inviterer Viby Bibliotek til en hyggelige samtalesalon, hvor vi vil snakke om vigtige kultur- og værdispørgsmål i forbindelse med ”danskhed”. Her vil du få mulighed for at komme med DIT bidrag til Danmarkskanonen.  Der vil være pizzaslice til alle tilmeldte deltagere samt kaffe og varm kakao på kanden. Tilmelding er nødvendig.

Læs mere
okt 26
jcg

Kanon-arrangement på Holbæk Museum

D. 26. oktober afholdes der kanon-arrangement på Holbæk Museum. Kom og mød forfatter Jens Christian Grøndahl og deltag i en samtalesalon med Helle Solvang fra Sproglaboratoriet på P1 og Nadja Pass fra Samfundslaboratoriet Borgerlyst. Hold også øje med Kulturministeriets kanoncykel som d.  22. oktober uddeler lakridser og indsamler forslag forskellige steder i Holbæk.  

Læs mere
okt 26
kanondebat-vejle

Debataften på Vejle Bibliotek

D. 26. oktober kl. 19.30-21.30 inviterer Vejle Bibliotek til afsluttende debat på projekt KANONkultur. Forud for denne debataften har der været debatarrangementer 14 steder i kommunen. Aftenens debat styres af Mette Ullersted, der er en erfaren proceskonsulent med base i Spinderihallerne. Arrangementet er gratis, og du skal ikke tilmelde dig.      

Læs mere
okt 27
Greve Bibliotek Bygning Danmarkskanon

Bertel Haarder besøger Greve Bibliotek

D. 27. oktober kl. 19.30 gæster Bertel Haarder Greve Bibliotek for at fortælle om de kulturelle og historiske elementer, som han synes har formet Danmark til det land og folk, vi er i dag.  

Læs mere på Greve Biblioteks hjemmeside
okt 27
bibliotekert-i-herning

Samtale om Danmarkskanon på Biblioteket i Herning

D. 27. oktober kl. 19.00 inviterer biblioteket i Herning til samtale og debat med fokus på Danmarkskanonen med kulturentrepenør Carsten Cant. Særligt inviterede er Ida Caspersen, elevrådsformand på Herning Gymnasium, Preben Staun, formand for ældresagen i Herning og Mads Bille, dirigent for Herning Kirkes Drengekor og kunstnerisk leder på Den Jyske Sangskole. Arrangementet er gratis men tilmelding er nødvendig.  

Læs mere og tilmeld dig her
okt 28
ikast-brande

Danmarkskanon arrangement på Ikast-Brande Gymnasium

D. 28. oktober 2016 kl. 10.55-12.05 afholdes der et debatarrangement om Danmarkskanon i forbindelse med undervisningen i to 1.g. klasser på Ikast-Brande Gymnasium. Gunnar Madsen fra ”Den Grønne Sofa”, et livetalkshow med udgangspunkt i det bedste af Vestjylland, står for at skabe en god debat om hvilke historiske og kulturelle samfundsværdier og traditioner, der har formet Danmark.

Læs mere
nov 24
gert

Tillid - Danmarks råstof

D. 24. november 2016 får Horsens Bibliotek besøg af Gert Tinggaard Svendsen, professor i Statskundskab på Aarhus Universitet til et foredrag om tillid. 78 % af danskerne stoler ikke bare på familie og venner, men også på dem, vi ikke kender. Ifølge Gert Tinggaard Svendsen er tilliden Danmarks vigtigste råstof.

Læs mere
nov 28
danskhed-i-mange-former

Danskhed i mange former – dialog i Horsens

Eleverne fra 8U og 8V fra Horsens Byskole tager ud i nabolaget og interviewer borgerne med spørgsmålene: Hvor kommer I fra? Hvilke kulturer bringer I med jer? Frivillige fra Sund By mfl. er mentorer når eleverne undervejs kommer i ”frivillig-praktik”. Mød eleverne på Horsens Bibliotek d. 28. november 2016. Vi serverer en lille forfriskning til ferniseringen i kolonihaven.  

Læs mere
nov 30
j

Globalisering - det er set før

D. 30. november 2016 får Horsens Bibliotek besøg af Museumsinspektør Jeanette Varberg, der i 2014 fik Rosenkjær-prisen for sin fremragende formidling af forskning i glasperler fundet i Danmark. Så vi ved at bronzealderkvinderne pyntede sig med smykker fra Irak, Syrien og Egypten. Danmark har altså været meget mere globaliseret, end vi før har troet.  

Læs mere
dec 5
kolonihaven_indrettes_-_byskolen4-499x374

8. klasse-elever udstiller i kolonihaven på Horsens Bibliotek

Mandag 5. december kl. 14 inviterer biblioteket og Byskolens 8. klasser til fernisering på Horsens Bibliotek. Vi serverer en lille forfriskning mens I kan se udstillingen om elevernes arbejde med ”danskhed i mange former” hele efteråret. Udstillingen foregår i kolonihaven på 1. sal og er åben til lørdag 17. december.

Læs mere