menu alle værdier
Læs mere

Den kristne kulturarv

Den evangelisk-lutherske udgave af kristendommen, som kom til Danmark med Reformationen i 1536, har haft afgørende betydning for udviklingen af det danske samfund og dets værdigrundlag.

Selv om det kun er et mindretal af befolkningen, der går regelmæssigt i kirke eller opfatter sig som troende i traditionel forstand, er det store flertal af befolkningen medlemmer af folkekirken og benytter den til at ramme livets store begivenheder ind. Højtider som jul og påske er desuden traditioner, der fejres af en stor del af befolkningen, uden at de nødvendigvis tillægges en strengt religiøs betydning. Folkekirken spiller således en stor rolle for opfattelsen af det folkelige fællesskab. Det nationale træk ved kirken kan ses som en styrke for fællesskabsfølelsen, men kan samtidig udgøre et problem i et samfund, der rummer mennesker med anden kristen identitet eller andre religioner, eller som ikke har nogen religion.

Kristne kulturarv

Colourbox

Den danske folkekirke bygger på nogle tilsyneladende paradokser. På den ene side er folkekirken som en af de få kirker i Europa knyttet til staten gennem grundloven, selv om den er uafhængig af den. På den anden side er den danske stat sekulær, og dens love bygger ikke på nogen kirkelig eller religiøs autoritet. På baggrund af denne sondring mellem stat og kirke i Danmark er det ikke velset at bruge religiøse argumenter i en politisk debat, ligesom det ofte vækker modstand, når præster udtaler sig politisk fra prædikestolen. Samtidig præger folkekirken og kristendommen dog det danske samfunds institutioner, som når Folketingets åbning fejres med en gudstjeneste, eller når skoler tager eleverne med i kirke til jul.

I Danmark er det enkelte menneskes tro en privatsag, og religionsfriheden er sikret i grundlovens paragraf 67. Bestemmelsen sikrer således religionsfrihed, men ikke religionslighed. Men den rummer en anerkendelse af værdien af religiøs tro.

Derfor er den kristne kulturarv vigtig for fremtiden:

Selv om den protestantiske kirkes budskab og rolle i samfundet i dag er anderledes end tidligere, vil den kristne tradition stadig have betydning for det danske samfunds værdigrundlag. I lighed med andre religiøse traditioner kan den være en kilde til det enkelte menneskes livsmening, identitet og etiske orientering. Samtidig giver religionsfriheden den enkelte ret til at have sin egen tro.

Se eksempler på befolkningens forslag om denne samfundsværdi

Den kristne kulturarv

Det danske sprog

Foreningsliv og frivillighed

Frihed

Frisind

Hygge

Kønsligestilling

Lighed for loven

Tillid

Velfærdssamfundet