menu alle værdier
Læs mere

Det danske sprog

Dansk er det officielle sprog og landets retssprog, omend borgere fra andre nordiske lande har særlige sproglige rettigheder. København-Bonn-erklæringen fra 1955 sikrer mindretalsrettigheder for det tyske mindretal i Danmark og det tilsvarende danske mindretal syd for grænsen, herunder også sproglige rettigheder. Derudover blev der i 2014 indført en særlig lovbestemmelse om at følge udviklingen i dansk tegnsprog.

Det danske sprog hører til de nordiske eller nordgermanske sprog. De nordiske sprog har fælles rødder i urnordisk, som er kendt gennem runeindskrifter fra omkring år 200 til 800 e.Kr. Det nordiske sprog har via vikingernes rejser til de britiske øer haft en tidlig indflydelse på det engelske sprog, men siden er dansk især blevet præget af andre sprog, først og fremmest fra det nordtyske sprogområde, men også af engelsk, fransk og latin. Den tyske sprogpåvirkning skyldtes ikke mindst en stærk magtpolitisk, kulturel og handelsmæssig position. I løbet af 1700-tallet bredte brugen af det danske sprog sig i den offentlige forvaltning som en modbevægelse mod den tyske dominans: Der blev talt tysk ved hoffet, der var tyske skoler, teatre og gudstjenester, og tysk var kommandosprog i hæren. Efterhånden blev det danske sprog indført også i latinskolerne og i undervisningsbøger, og med indflydelse fra bl.a. forfatteren Ludvig Holberg vandt dansk med tiden også anseelse som akademisk sprog.

Det danske sprog

POLFOTO/Jens Dresling

Det danske sprog afspejler i nyere tid en kort magtdistance. Folk er f.eks. dus og ikke Des, uanset om man mødes i privat, politisk eller forretningsmæssig sammenhæng. Sprogets dialekter har til gengæld været genstand for forskellige syn gennem tiderne. I perioder bliver der set ned på dialekterne, mens de til andre tider er blevet anset for at være mere ægte og oprindelige end den højkøbenhavnske dialekt, som har udviklet sig til samfundets standardsprog.

Det danske sprog og dets mange varianter indgår i en lang række former for immateriel kulturarv: litteratur og digte, sanglege og lejlighedssange, billedsprog og ordsprog, slang og ’perkerdansk’, humor og ironi. Mens nogle ord forsvinder ud af det daglige sprog, kommer andre til, efterhånden som nye ting, ideer og erfaringer breder sig i samfundet.

Derfor er det vigtigt for fremtiden:

Sprog kan forbinde mennesker i et fællesskab, og sprog kan adskille mennesker. Det danske sprog kan som kulturbærer bidrage til at bevare og aktualisere den danske historie og kulturarv, og det er samtidig en væsentlig indgang til at optage og omforme nye idéer og strømninger og tilpasse sig samtiden. Fastholdelsen af det danske sprog som samlingspunkt er samtidig afgørende for, at den demokratiske samtale videreføres og -udvikles i fremtiden.

Se eksempler på befolkningens forslag om denne samfundsværdi

Den kristne kulturarv

Det danske sprog

Foreningsliv og frivillighed

Frihed

Frisind

Hygge

Kønsligestilling

Lighed for loven

Tillid

Velfærdssamfundet