menu alle værdier
Læs mere

Kønsligestilling

Ligestillingsprincippet har rødder i oplysningstidens ideer om frihed og lighed og det myndige individs ret til selvbestemmelse. I Storbritannien tolkede forfatteren Mary Wollstonecraft i slutningen af 1700-tallet disse nye ideer sådan, at de skulle gælde både mænd og kvinder. Denne forståelse byggede den senere kvindebevægelse, som også opstod i Danmark i anden halvdel af 1800-tallet, videre på i sin kamp for retten til at deltage i samfundslivet på lige fod med mænd. Ved oprettelsen af Dansk Kvindesamfund i 1871 kom der struktur på debatten, og gradvis ændredes synet på kvindens rolle i familie og samfund.

Danske kvinder opnåede stemme- og valgret i 1915. Men det var kun begyndelsen. Igennem resten af århundredet blev der gennemført reformer, som øgede kvinders formelle ligestilling med mænd. I 1919 fik Danmark sin første ligelønslov. I 1921 fik kvinder lige adgang til offentlige embeder, og i løbet af 1970’erne og 1980’erne fik de fleste politiske partier kvindepolitiske programmer eller ligestillingsprogrammer. Den offentlige ligestillingspolitik kommer til udtryk i ligelønsloven fra 1976, som skal sikre lige løn for samme arbejde, i ligebehandlingsloven fra 1978 samt i lov om ligestilling fra 1988. Loven om ligestilling sikrer, at alle offentlige myndigheder har pligt til at arbejde for ligestilling på deres område.

Ligestilling

POLFOTO/Knud Jacobsen

I dag er ligestilling en officiel dansk politik, som alle politiske partier i princippet bakker op om, selv om synet på dens praktiske udformning kan variere. Der er eksempelvis udbredt debat om konkrete spørgsmål som lighed i forhold til barselsorlov, graden af ligeløn i samfundet, eller hvorvidt der bør indføres kønskvoter på flere områder. Dertil kommer en fortsat overordnet debat om, hvilke problemer ligestillingsområdet omfatter i dag.

Derfor er den vigtig for fremtiden:

Ligestilling mellem kønnene er i dag et grundlæggende princip i det danske samfund, men selvom ligestillingsprincipperne er udbredte, er de ikke nødvendigvis praktiseret til fulde. Det debatteres livligt, hvordan ligestilling egentlig skal udmønte sig i hverdagen, og hvilke strukturelle forhold der muligvis hindrer det. Der er heller ikke nødvendigvis enighed om, hvilke metoder der skal tages i brug for at øge ligestillingen, eller om ligestilling kan og skal gennemføres i alle aspekter af familie- og samfundslivet. Men ligestilling vil også i fremtiden spille en afgørende rolle i at sikre, at alle danskere har mulighed for at bidrage fuldt ud til samfundet, og at det danske samfund kan drage nytte af sine samlede menneskelige ressourcer.

Se eksempler på befolkningens forslag om denne samfundsværdi

Den kristne kulturarv

Det danske sprog

Foreningsliv og frivillighed

Frihed

Frisind

Hygge

Kønsligestilling

Lighed for loven

Tillid

Velfærdssamfundet