menu alle værdier
Læs mere

Velfærdssamfundet

Efter Reformationen overtog den danske konge og stat de sociale forpligtelser, som kirken havde haft. Det blev herefter en statslig opgave at hjælpe mennesker i nød. Hjælpen var oprindelig meget mindre end i dag og tog mest form af fattighjælp fra private filantroper og sogne til såkaldt værdigt trængende. Men med Grundloven i 1849 blev alle danskere sikret ret til offentlig hjælp, og fra den tid bredte der sig en erkendelse af, at der skulle mere til. Den første sociale lovgivning i Danmark, som tog sin begyndelse i 1891 med indførelse af offentlig alderdomsforsørgelse, hentede inspiration fra Bismarcks Tyskland.

Velfærdsstaten

Colourbox

I modsætning til det tyske velfærdssystem, som byggede på et forsikringsprincip, blev den offentlige velfærd i Danmark med tiden skattefinansieret. Som i resten af Norden skyldtes den konkrete udformning af velfærdsstaten i 1900-tallet en politisk alliance mellem landmænd, arbejdere og byernes middelklasse. Samarbejdet kulminerede i 1933 med kanslergadeforliget, der bl.a. bestod af socialminister K.K. Steinckes store socialreform, som grundlæggende ændrede de sociale ydelser fra at være en form for almisser til at bygge på et rettighedsprincip. Samarbejdet om sociallovgivningen fortsatte efter krigen under opbygningen af det velfærdssystem, vi har i dag, og som indeholder en lang række velfærdsgoder udover det sociale sikkerhedsnet.

I 1960’erne blev det statslige velfærdssystem udbygget på grundlag af principperne om skattefinansiering og universalisme, dvs. at alle borgere grundlæggende har ret til de samme ydelser, f.eks. SU og folkepension. Samtidig bidrog universalismen til en forestilling om, at alle borgere ikke alene er lige for loven, men også i forhold til velfærdsstaten. Det kan være med til at forklare, at danskere, når de bliver spurgt om, hvad de opfatter som vigtigst for dansk identitet, i mange tilfælde henviser til velfærdssamfundet.

Sammen med de øvrige skandinaviske landes repræsenterer den danske en særlig ”nordisk velfærdsmodel”. Da den nordiske velfærdsmodel er meget udgiftskrævende, forudsætter den en meget høj grad af deltagelse på arbejdsmarkedet. Derfor er alle, der kan arbejde, forpligtet til at gøre det eller til at tilegne sig de kvalifikationer, der gør dem i stand til det.

Derfor er det vigtigt for fremtiden:

Velfærdsamfundet bygger på værdier som solidaritet, lighed, tillid og fællesskab. For mange borgere er velfærdsamfundet derfor en forudsætning for sammenhængskraften i Danmark. Dette sker gennem en sikring af borgernes lige adgang til eksempelvis gratis uddannelse, sundhedsvæsen og sociale ydelser. Velfærdssamfundet understøtter dermed også en grundlæggende tryghed, der er væsentlig for at bevare Danmark som et konkurrencedygtigt og dynamisk samfund, som formår at tilpasse sig nye tider.

Se eksempler på befolkningens forslag om denne samfundsværdi

Den kristne kulturarv

Det danske sprog

Foreningsliv og frivillighed

Frihed

Frisind

Hygge

Kønsligestilling

Lighed for loven

Tillid

Velfærdssamfundet